Tilbage til forsiden Print SiteMap E-Mail
SimaNet.dk
Hjemmesider - Internetløsninger
 
 
 
Produkter
Om SimaNet.dk
Support
Kontakt
 
 



Tlf.
webdesign & CMS system
 

SEO Værktøj

SEO Værktøj er en forudsætning for at du kan klare dig i konkurrencen om trafik på internettet. Som enhver god håndværker vil fortælle dig så er det heller ikke ligegyldigt hvilket værktøj du bruger til hvilke opgaver.

Du kan komme langt med den lille værktøjskasse hvis du har de rette elementer i kassen, men du kan også have den store avancerede værktøjskasse med et specialfremstillet værktøj til hver eneste arbejdsopgave du skal udføre.

En god sammenligning er den daglige rengøring. Hvis du kun skulle vælge et produkt til al rengøring så ville opvaskemiddel sikkert være det mest effektive. Men det er klart at effektiviteten afhænger også af hvor ofte du gør rent og hvor grundig du er hver gang – Sådan er det også indenfor SEO Værktøjer.

Du kan sagtens finde standardprogrammer der giver dig alle funktioner. De fleste af disse giver dig et helikopter perspektiv af det enkelte marked, og det kan i mange tilfælde være nok til at du kan danne dig en solid base for beslutninger på netop dette søgeord.

Du kan også finde smarte software programmer der er udviklet til helt specielle funktioner. Mange af disse er gratis og er udviklet som linkbait i forhold til udgiverens eget ønske om at opnå fordele indenfor SEO.

Således beskrevet er der altså rigtigt mange muligheder. Du kan næsten få det som du vil have det. Spørgsmålet er så – Hvordan vil du have det?

Hvad er dine behov? – Er du professionel SEO ekspert med et stort kundegrundlag der skal lave tonsvis af søgeordsanalyser, konkurrencemålinger og andet, eller har du en privat hjemmeside med et par sider som du egentligt godt vil have får så meget opmærksomhed som overhovedet muligt.

Det betyder at der er nogle spørgsmål du er nødt til at stille og besvare. Først og fremmest hvad er dit budget? – Dernæst hvor meget tid vil du bruge på SEO? – Derefter bliver det mere individuelt, men så er spørgsmål som hvor meget nyt materiale regner du med at producere, og ikke mindst hvilken form for materiale – Er det eksempelvis salgsmateriale eller informationsmateriale – Er det materiale til en blog, hvor du gerne vil have kommentarer, eller er det en statisk side med envejs kommunikation.

Det var en temmelig lang indledning, men lad os komme i gang med det væsentlige – Nemlig de bedste SEO Værktøjer.

Dit første behov er at finde ud af om din on-page optimering er i orden. D.v.s. er indholdet på din side SEO venligt. Så kig først og fremmest på brødteksten på den enkelte side – Er den så god som du kan gøre det? Hvis du er tilfreds så skal title tag’en, h-tags, linktekster og billedtekster være i orden. Hvis du har en tegnebog med en vis størrelse vil jeg opfordre dig til at bruge penge på et abonnement på et software program der hedder IBP. Her kan du få lavet fine og gode analyser af dine egne sider, dine konkurrenters sider og sammenligne dine og konkurrenternes sider på det samme søgeord på alle væsentlige SEO parametre. Styrken ved IBP er at det er så stort – Det er samtidigt også svagheden for man kan hurtigt blive hængende i de mange analyser og det er ikke produktivt. Det kræver desuden også, at du har tænkt dig at investere noget tid i SEO. IBP er eksempelvis skudt helt forbi for den private hjemmeside med meget lidt eller intet kommercielt formål. Jeg er ikke stødt på et gratis program der giver en tilfredsstillende oversigt af onpage parametre til, at jeg vil anbefale det.

M.h.t. offpage optimering så findes der flere muligheder. De gratis muligheder som kan hjælpe dig med analyser er eksempelvis Majestic SEO. Det kræver lidt manuelt arbejde, men du kan få en god fornemmelse af den konkurrence du er oppe imod rent linkmæssigt.

Det vigtigste for dig er at skaffe links til dine sider – og her er en del muligheder som virker fornuftigt og er gratis. Fælles for dem alle er, at de er tidskrævende i forhold til de betalte software – men har du ikke behov for at skulle skabe tusindvis af link så kan det lade sig gøre gratis og manuelt.

Det du skal gøre er at oprette nogle konti på de væsentligste artikeldatabaser og sociale netværk. Her har du mulighed for at oprette profiler og her kan du give dine egne sider links. Ezine Articles er den mest oplagt artikel database – Sørg altid for at starte med at lægge din første artikel om emnet ud på Ezine. Har du mod på mere kan du gå videre til GoArticles, ArticleDashboard o.s.v.

En facebook side vil pynte på dine muligheder – en Twitter profil kan også anbefales. Derudover findes der nogle store blognetværk som bloggers.com, delicious.com o.s.v. Hvis du har mulighed for video markedsføring er det et stærkt aktiv og her er YouTube en oplagt kandidat til dine videoer.

Som vi talte om i starten så er det nogle af dine basis værktøjer. Men en lille smule artikel markedsføring, lidt sociale bookmark og medier, samt eventuel videomarkedsføring kan ovenstående godt lade sig gøre manuelt og dermed gratis. Oprettelse af konti på ovenstående portaler er gratis.

Men vil du have mange link så skal du og finde noget software til enten at kunne bestyre det hele eller til at bestyre dele af det.

Af de værktøjer der grundlæggende kan det hele er SENuke det mest promoverede. Der er delte meninger om det også er det bedste, men det er et godt stykke software. Styrken og svagheden overordnet set er at det er så stort som det nu engang er, men det er ligesom kravet for at kunne lave totale linkkampagner igennem et eneste program.

SENuke er ikke billigt. Der findes lige så gode alternativer, men til en klart lavere pris. Grunden til at jeg fremhæver SENuke er at det er utroligt simpelt at arbejde med. Du skal ikke vide ret meget om noget som helst for at få det til at fungere, og det kan man desværre ikke sige om konkurrenterne.

Hvad der er de bedste software programmer til sociale bookmarks, blog netværk, artikel databaser og video tilmelding er en jungle. Jeg vil ikke fremhæve nogle frem for andre for der er så mange forhold der skal tælles med, at vi nærmer os en bogudgivelse frem for denne allerede lange artikel.

En ting vil jeg dog sige om de forskellige SEO værktøjer. De specialiserede værktøjer giver dig større muligheder indenfor hver deres område end eksempelvis totalløsningen SENuke gør. Hvis SENuke har 25 artikeldatabaser tilsluttet vil et specialiseret software om artikel database tilmelding ofte have 100-vis af artikel databaser. Her skal man så huske på at der enten skal skrives mange originale artikler eller spindes meget kraftigt på de artikler man giver sig i kast med. Dernæst skal man også diskutere værdien af de ekstra artikel databaser som det specialiserede værktøj tilbyder.

Men er din eneste markedsføring artikelmarkedsføring så er et specialiseret værktøj selvfølgelig at foretrække frem for et program der tilbyder dig løsninger indenfor mange linktyper og markedsførings platforme.


Hjemmeside fra....
Simanet.dk tilbyder nu responsive hjemmeside Responsive webdesi...
Nyt Nyt
Hosted Webshop Dine varer sælger næsten sig selv... Se mere
 
Dem vi sponserer