Tilbage til forsiden Print SiteMap E-Mail
SimaNet.dk
Hjemmesider - Internetløsninger
 
 
 
Produkter
Om SimaNet.dk
Support
Kontakt
 
 



Tlf.
webdesign & CMS system
 

SEO Værktøjer

SEO Værktøjer – Så er vi kommet til en af de vigtigste artikler i forhold til søgemaskineoptimering, hvilke våben skal du have i dit arsenal for at kunne klare dig i konkurrencen?

Mange af os såkaldte SEO-eksperter har en svaghed for SEO værktøjer, og hver gang der kommer et nyt på markedet så kribler det i fingrene for at få lov til at afprøve det, men pas på det er en fælde og et dybt hul at synke ned i.

For nok er det sjovt at se hvad alle udviklerne har fundet ud af, men det er i sidste ende meget lidt produktivt, så resultatet er oftest at du har brugt nogle penge på et værktøj som du ikke kommer til at bruge. Kort sagt du har spildt tid og penge fordi du er nysgerrig.

Og så lad os lige slå fast med det samme. I denne sammenhæng er det positivt at være nysgerrig og får du altid fat i noget ubrugeligt software – absolut nej, men når du kigger på dit samlede tidsforbrug og dine udgifter til at kigge software efter i sømmene, så ender de værktøjer du bruger med at blive meget dyre og tidskrævende, hvis du ikke har disciplin på dette område.

Men SEO værktøjer skal du have, og i denne artikel vil vi lave koblingen mellem vigtigheden af et parameter i søgemaskine algoritmen og det værktøj du skal bruge for at tjekke at du og dine konkurrenter i det mindste ikke har store fordele frem for hinanden.

Det første vi skal koncentrere os om er at dele websiden op i on-page og off-page parametre. Off-page parametre, d.v.s. aktivitet der påvirker din side på andres sider er den ubetinget vigtigste del at have styr på.

For indeværende drejer det sig i høj grad om link fra andre sider til din side. Der er tale om flere forskellige former for linkparametre – der er linkpopularitet som i bund og grund handler om hvor mange domæner på så mange forskellige IP-adresser der linker til dig. Dernæst er der anchorlink teksten, hvilket vil sige den linktekst der bliver brugt fra andre sider når de henviser til din side. Jo mere rammende disse linktekster er for det søgeord du optimerer efter jo bedre er det. Så er der det samlede antal link og variationen af linktyper, altså om link kommer fra hjemmesider, blogs, sociale medier o.s.v.

Og så tænker du nok det lyder kompliceret, og det er det også… og så alligevel ikke. Ovenstående linkmuligheder har forskellig betydning og værdi for en hjemmeside afhængig af alder og indhold. En ny side vil og bør være tilfreds med bare at få link – næsten ligegyldigt hvilke og fra hvem, og især hvis de er one-way link, hvilket betyder at du ikke skal linke tilbage. For en webside med mange link og alder er kvaliteten af link meget mere afgørende. Her er det vigtigt at linkpartneren tilfører værdi i form af PageRank, trafik, optimeret linktekst og forhåbentligt autoritet på det valgte søgeord.

Når du har valgt dit/dine søgeord så har du også tjekket konkurrencen på dette søgeord, ellers har du ikke gjort dit indledende arbejde godt nok. Derfor kender du de krav der stilles til dig for at rangere i top 10 på det valgte søgeord. Er det søgeord med stor konkurrence så har du brug for et værktøj der holder dig up-to-date med hvad konkurrenterne gør for her vil værdien af de enkelte parametre skifte, eksempelvis antallet af link, hvor mange link der indeholder søgeordet o.s.v. Der findes forskellige løsningsforslag, men de koster penge alle sammen. Mine tre forslag er Majestic SEO (opret et abonnement – du kan ikke klare dig med den gratis version) – IBP (IBusinessPromoter – Dette er fuldtonet stykke seo software, som giver dig rigtigt mange muligheder, men det er heller ikke billigt) – SECockpit – Her har jeg et enkelt forbehold. Dette værktøj kræver at man opretter mange nye søgeord hele tiden, det er oplagt hvis man har klienter eller opretter masser af nyt materiale på sine egne portaler.

Alle disse programmer er analyseprogrammer – d.v.s. at uanset hvor mange gange du bruger det så bliver din konkurrenceevne ikke bedre – De foretager ikke noget aktivt for dig, de fortæller dig kun hvad du er oppe imod. I denne artikel vil ikke beskæftige os med SEO Værktøjer der aktivt gør en forskel, den tager vi på et andet tidspunkt.

I forhold til on-page parametre så er IBP som nævnt ovenfor også bæredygtigt indenfor dette. Der er udmærket analyseredskaber til dette, men du må ikke lade resultaterne stå alene i forhold til din beslutning. On-page parametre er bedst at tjekke manuelt – det har to formål. Du skal maksimalt tjekke de 10 sider der er på den første side af søgemaskinen. Bare ved en søgning på søgeordet vil du få en masse information, eksempelvis om søgeordet indgår i titlen, hvilket er altafgørende, du kan også finde ud af om søgeordet indgår i url’en, hvilket også er vigtig information. Tag eksempelvis et søgeord som ’biludlejning aarhus’ – her indeholder alle ti sider på første side af google dette søgeord. Hovedparten har også søgeordet i url’en – Du kan nu være sikker på, at du får kamp til stregen, hvis du går efter dette ord. Tager du så søgeordet ’tilbud havemøbler skagen’ så vil du opdage at ingen af top 10 siderne har dette ord i deres titel. De har dele af det, men ingen har hele smøren. Det betyder, at hvis du laver en side med nøjagtig den titel, så har du en rimelig chance for at opnå en god placering indenfor en rimelig tidshorisont.

Det var lidt om SEO værktøjer – det er emnet for en bog i stedet for en artikel, men nu er vi da i gang.


Hjemmeside fra....
Simanet.dk tilbyder nu responsive hjemmeside Responsive webdesi...
Nyt Nyt
Hosted Webshop Dine varer sælger næsten sig selv... Se mere
 
Dem vi sponserer