Tilbage til forsiden Print SiteMap E-Mail
SimaNet.dk
Hjemmesider - Internetløsninger
 
 
 
Produkter
Om SimaNet.dk
Support
Kontakt
 
 



Tlf.
webdesign & CMS system
 

SEO Spyglass

SEO Spyglass er et analyseredskab til overvågning af konkurrence på bestemte søgeord og/eller konkurrenter.

Filosofien er, at jo mere du ved om dine konkurrenter jo bedre er du i stand til at tage kampen op imod dem på de søgeord som du ønsker at rangere højt på.

I denne anmeldelse af SEO Spyglass vil vi se lidt på om missionen lykkes og om det derfor er anbefalelsesværdigt eller ikke at investere i SEO Spyglass.

Lad os starte med brugerfladen. Den er nem, pæn og overskuelig. Det kræver ikke den store seo forhåndsviden at få softwaren til at fungere. De mange data som fremkommer i den generelle rapport er opstillet logisk og dermed brugbart.

Muligheden for at analysere på de enkelte datagrupper er god uden at være imponerende. Hvis SEO Spyglass virkelig ville have haft en åbenlys fordel i fordel til sine konkurrenter var der features om kunne installeres. Eksempelvis ville en feature i forbindelse med antallet af udgående links fra en linkpartner være logisk sammenkoblet med hvilket nr. det aktuelle link har på linkpartnerens side. Det er bestemt ikke ligegyldigt om linket til en side med 20 udgående link er nr. 3 eller nr. 17. Værdien er markant forringet ved en 17’ende plads – uanset hvor meget PageRank den aktuelle linkpartner side har. Dog har jeg ikke set denne feature hos nogle af konkurrenterne, men det ville være et oplagt salgsargument.

Du kan yderligere få en grafisk meget fin rapport til print. Dette har mere betydning for øjet end for effektiviteten, men ser godt ud, hvis man har kunder.

Hele fundamentet hos SEO Spyglass er kvaliteten af de informationer de henter ind. Derfor er det også her det afgøres om softwaren brister eller bærer.

Konklusionen er at den brister. Dataindsamlingen er simpelthen ikke god nok. SEO Spyglass fremstår som et produkt fra fortiden, hvor Yahoo var den store leverandør af kvalificerede linkdata. Det er Yahoo ikke længere, og der findes software til samme pris, og billigere som løber fra SEO Spyglass på det punkt.

Det skal bestemt ikke benægtes at SEO Spyglass har fat i mange af de essentielle seo parametre, hvilket vil sige dem der afgør placeringerne i toppen af resultatsiderne, men der er nogle begrænsninger på data som gør det samlede resultat svagt. Eksempelvis er det fint at SEO Spyglass viser de første 1.000 backlink til en side. Dertil vises så også kontakt informationer til de enkelte sider. I teorien antydes det således at hvis du selv kan få de samme 1.000 backlink så er du konkurrencemæssigt lige med konkurrenten på disse link – Dette er ikke rigtigt. Alder af link betyder næsten lige så meget, som alder af websider, så selvom du skulle få link fra alle din konkurrents linkpartnere, så har konkurrenten stadig en klar fordel. Dette betyder, at du ingen anelse har om hvor meget ekstra der skal til for at slå din konkurrent – Det eneste du ved med sikkerhed er, at der skal mere til.

Et andet problem i forbindelse med visning af de første 1.000 backlink er at de viser interne backlink. D.v.s. at domæne a modtager link fra andre sider på domæne a. Dels tæller disse link på en anden måde end eksterne link, og dels vil det være umuligt for dig at opnå de samme linkfordele på disse sider.

Så hvor lander denne anmeldelse af SEO Spyglass?

SEO Spyglass er ikke et dårligt produkt, men det er heller ikke et produkt der tilbyder noget som helst ekstra i forhold til sine konkurrenter. Sålænge SEO Spyglass ønsker at hente sine data fra gratis services på diverse søgemaskiner vil dataindsamlingen aldrig blive god nok.

SEO Spyglass er ikke den sikre vej til at løbe sine konkurrenter over ende. Softwaren kan antyde, hvad der kræves, men i sidste ende vil du stå alene. Især på søgeord, hvor der er rigtigt mange backlinks, hvilket vil sige mange tusinde.

Dog skal man ikke underkende betydningen af hvad SEO Spyglass forsøger – Nemlig at give et billede af dine konkurrenters styrke. Den form for viden skal du have, og skal du få på en eller anden måde. I forhold til ikke at gøre noget på dette område er SEO Spyglass et godt produkt.

Sammenlignet med sine konkurrenter er begejstringen til at overse. Det vil ikke være det første valg SimaNet ville vælge på dette område. SEO Spyglass er et middelmådigt produkt med en rigtig god markedsføringsmaskine bag sig.


Hjemmeside fra....
Simanet.dk tilbyder nu responsive hjemmeside Responsive webdesi...
Nyt Nyt
Hosted Webshop Dine varer sælger næsten sig selv... Se mere
 
Dem vi sponserer