Tilbage til forsiden Print SiteMap E-Mail
SimaNet.dk
Hjemmesider - Internetløsninger
 
 
 
Produkter
Om SimaNet.dk
Support
Kontakt
 
 



Tlf.
webdesign & CMS system
 

Søgemaskineoptimering Intro

Denne artikel, som tager sit udgangspunkt i det generelle emne ’søgemaskineoptimering intro’, vil behandle spørgsmål om hvorfor søgemaskineoptimering er en god ide, og hvilke fordele dette kan give på kort og lang sigt.

Først og fremmest er søgemaskineoptimering en formel, hvor indholdet på hjemmesiden tilpasses de krav der stilles fra søgemaskinen. Dette er en simpel nødvendighed. Uanset hvor godt indhold du har på din hjemmeside så må og skal du give søgemaskinen mulighed for at registrere dit indhold.

Hvis og når denne forudsætning er i orden så er søgemaskineoptimering den nye form for markedsføring. Der bruges masser af klassiske markedsførings elementer på en hjemmeside, men der er qua nye kommunikationsmuligheder på internettet også opstået nye markedsføringsideer/koncepter.

Men det er selvfølgelig vigtigt at hjemmeside ejeren stiller sig selv det hele basale spørgsmål om vedkommende har brug for søgemaskineoptimering i sin markedsføring relaterede form. Dette kræver yderligere svar på et spørgsmål – Ønsker du at din hjemmeside skal ses af så mange som mulig, eller er det ikke en målsætning i sig selv?

Hvis det sidste er tilfældet så kan det samtidigt konstateres at din hjemmeside hverken har et ønske om at videregive information, ønsker at sælge produkter eller services, eller forsøger at motivere folk til at foretage handlinger som kan være af eksempelvis velgørende art.

Hvis du har en hjemmeside som du ønsker kun skal være for familie, venner og bekendte så behøver du kun at overholde den første regel til søgemaskineoptimering – Nemlig at søgemaskinen skal være i stand til at læse indholdet på din side.

Har du derimod et ønske om at udbrede kendskabet til din hjemmeside, uanset begrundelsen herfor, så er du nødt til at markedsføre din side.

På internettet findes der generelt to måder at markedsføre sig på.

On-page optimering, hvilket indbefatter alle elementer på din egen side, eller sagt på en anden – alle de parametre du har 100% kontrol over.

Off-page optimering – Er så alt det der involverer/berører din side på alle andre hjemmeside, hvilket er parametre du ikke altid har kontrol over.

Hver af disse optimeringsformer er meget vigtige og begge er afgørende for din succes på internettet. Som hovedregel er det altid et sundt princip at arbejde så meget med sin egen hjemmeside at man er tilfreds før man bruger tid på eksterne aktiviteter. Der ligger en klar fare i dette princip, for hvornår er man tilfreds, og hvornår skal man være tilfreds. Den sidste del er den nemmeste. Opstil et spørgeskema med de vigtigste punkter på din hjemmeside og få så familie, venner, bekendte og deres netværk til neutralt (eventuelt anonymt) at vurdere hvor effektiv din hjemmeside er. Med hensyn til din egen tilfredshedsgrad så er det prisværdigt at være perfektionist – det er bare ikke særlig effektivt. Hvis du får generelle gode anmeldelser på din hjemmeside så skal du til at arbejde med markedsføringen udenfor din egen hjemmeside.

Det er så her at mange af os såkaldte søgemaskine eksperter falder i et stort sort hul og gør det mere kompliceret end det egentligt er. Vi gør det i den bedste mening, måske også lidt for at vise hvor kloge vi er, men grundlæggende for at give dig så mange værktøjer som muligt at arbejde med. De fleste af os glemmer så at du sikkert hverken har tid eller lyst til at sidde og lave søgemaskineoptimering 8 timer hver dag.

Derfor har jeg kun et råd – Det er til gengæld også det gyldne råd……. Er du klar?

Skaf alle de link du kan til din hjemmeside, både forside og undersider og du er kommet meget langt med søgemaskineoptimering og markedsføring af din hjemmeside online.

Her hos Simanet.dk vil vi andre artikler gå lidt mere i detaljer om ovenstående og andre emner vedrørende både søgemaskineoptimering og markedsføring på internettet.

Nu har du fået en søgemaskineoptimerings intro og vi håber du har lyst til at læse andre af vore artikler eller kontakte os for kommentarer og eventuelle spørgsmål.


Hjemmeside fra....
Simanet.dk tilbyder nu responsive hjemmeside Responsive webdesi...
Nyt Nyt
Hosted Webshop Dine varer sælger næsten sig selv... Se mere
 
Dem vi sponserer