Tilbage til forsiden Print SiteMap E-Mail
SimaNet.dk
Hjemmesider - Internetløsninger
 
 
 
Produkter
Om SimaNet.dk
Support
Kontakt
 
 



Tlf.
webdesign & CMS system
 

Markedsføring på nettet med Google AdWords
Google AdWords, er et professionelt og meget anvendt markedsføringsværktøj på Internettet. Du kan med fordel læse vores artikel om Google inden du læser nedenstående.


Vores artikel om Google beskriver hvordan man kan sikre sig en bedre placering på søgemaskinen, men det tager tid og der er ingen garanti for et godt resultat. Der er et alternativ, hvor du med det samme kan komme på forsiden med en topplacering, men det koster.

Hele idéen med Google AdWords er, at du betaler for at få potentielle kunder på din hjemmeside. Dette betyder at du definere en række nøgleord der passer på din virksomhed og når der søges på Google efter ét eller flere af disse ord, vises din annonce. Så langt så godt – indtil nu koster det ikke dig penge, men hvis en bruger klikker på din annonce skal du betale for det. Prisen for dette klik afhænger af forskellige faktorer – har du valgt en fast pris pr. klik, eller en variabel der stiger og falder i forhold til dine konkurrenter. På din annonce kan du definere en URL – altså et link til din hjemmeside, der er relevant i forhold til din annonce.


Eksempel:
Lad os sige du har en hjemmeside der sælger værktøj. På Google har du valgt en række søgeord: Værktøj, boremaskine, skruetrækker, fastnøgler, sav, o.s.v.

Brugeren på Google søger på ordet ”boremaskine” og ser din annonce og klikker på den. Nu er det vigtigt at der ikke er en lang omvej fra din annonce og ind på din side hvor du har dine boremaskiner – faktisk er det optimalt hvis brugeren via ét klik havner på din side med de relevante varer. Husk på at du har betalt for klikket og at det gælder om at kunden finder det han/hun søger.


Du kan løbende få statistikker via din AdWords konto, der viser dig hvilke annoncer der er klikket på, og hvad du har betalt pr. klik og på hvilket tidspunkt af døgnet. Vigtigt – tænkt, altid på hvem din målgruppe er, og sæt dig i kundens sted.


Der er mange fordele ved at benytte Google AdWords, man skal blot vide hvad man gør. Med Google AdWords kan du starte og stoppe en annonce/kampagne inden for minuttet - og det virker. Flere og flere Internet forretninger er 100% afhængige af den trafik, der kommer via Google AdWords og nogle betaler flere tusinde kroner pr. dag for en god placering. Ulempen er at der kun er en begrænset plads på forsiden og at du måske skal konkurrere med andre om en god placering. I dette tilfælde er det dem der vil betale mest pr. klik som vinder. Et klik kan om natten koste f.eks. 38 øre og om dagen koste kr. 8,55.

Som virksomhed på Google AdWords, er det mest almindeligt at man giver Google adgang til en betalingskonto, så de selv kan trække pengene.


Konklusion:
Google AdWords er uden sammenligning det stærkeste og mest effektive markedsføringsværktøj på Internettet, og det virker. Det kan i løbet af kort tid give dig flere hundrede eller tusindvis af nye kunder, men du skal blot være opmærksom på at der ofte er en væsentlig udgift forbundet hermed.

For de fleste virker det uoverskueligt at komme igang med Google AdWords og man skal sætte sig grundigt ind i konceptet, inden man starter dene form for annoncering. sima.dk kan tilbyde dig alt fra rådgivning til opbygning og vedligeholdelse af en AdWords-konto. Ring og få en uforpligtende snak om hvordan en kampagne kan hjælpe dig og din virksomhed til mere trafik på din hjemmeside.

 

 


Hjemmeside fra....
Simanet.dk tilbyder nu responsive hjemmeside Responsive webdesi...
Nyt Nyt
Hosted Webshop Dine varer sælger næsten sig selv... Se mere
 
Dem vi sponserer